Søg efter produkt...|Indtast søgeord og tast enter...
 
Vilkår

Salgs- og leveringsbetingelser for:

Custom Audio Denmark’s webshop

Lundemarksvej 23

4300 Holbæk

Tlf.: 27796122

Mail: hb@customaudio.dk

CVR: 22024132

Når du handler på www.customaudio.dk er du dækket af diverse forbrugerlovgivninger, se mere herunder:

§ 1. Generelt

1.1 Disse almindelige salgs- og leveringsbetingelser gælder for Custom Audio Denmarks salg af produkter og tilbehør over Internettet til privatkunder.

1.2 Salgs- og leveringsbetingelserne gælder mellem parterne Custom Audio Denmark og kunden, for tilbud, salg og leverancer, medmindre andet skriftligt er aftalt.

§ 2. Tilbud og ordrebekræftelser / fakturaer

2.1 Endelig aftale er først indgået ved kundens modtagelse af skriftlig ordrebekræftelse fra Custom Audio Denmark, udtrykkeligt benævnt således, eller faktura.

2.2 Kataloger, brochurer, prislister m.v., samt oplysninger om varens mål, vægt og særlige egenskaber i øvrigt kan indhentes af kunden før varens bestilling. Sådanne oplysninger er kun vejledende og er kun bindende for Custom Audio Denmark, når disse udtrykkeligt er anført ordrebekræftelsen eller fakturaen.

2.3 Custom Audio Denmark påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl eller oplysninger i udleveret skriftligt materiale om produkterne, udarbejdet af leverandører. Dette gælder enhver form for salgsmateriale, beskrivelse, brugervejledning m.v.

§ 3. Priser

3.1 Al salg sker til den til enhver tid gældende pris på hjemmesiden.

3.2 Den aftalte bruttopris fremgår af kundens ordrebekræftelse eller faktura.

3.3 Der tages forbehold trykfejl og fejl i angivne priser i alle prislister og priser på www.customaudio.dk

§ 4. Betaling

4.1 Betaling sker senest den dato ordrebekræftelsen eller fakturaen angiver som den sidste rettidige betalingsdag.

4.2 Såfremt en forfaldsdato ikke er angivet, skal betaling ske kontant ved fakturadato. Udskydes levering på grund af kundens forhold, er kunden - medmindre Custom Audio Denmark skriftligt meddeler kunden andet - alligevel forpligtet til at foretage enhver betaling til Custom Audio Denmark, som om levering var sket til aftalt tid.

4.3 Hvis betaling sker efter forfaldsdag, er Custom Audio Denmark berettiget til at beregne renter af den til enhver tid værende restgæld fra forfaldsdagen med 1,5 % pr. påbegyndt måned samt administrationsgebyrer.

4.4 Kunden er ikke berettiget til at modregne med eventuelle modkrav på Custom Audio Denmark, som ikke er skriftligt anerkendt af Custom Audio Denmark, og har ikke ret til at tilbageholde nogen del af købesummen på grund af modfordringer af nogen art.

4.5 Rabatter af enhver art ydes kun på betingelse af rettidig betaling.

4.6 Følgende betalingsformer er tilgængelige på Custom Audio Denmark:

  • Dankort, VISA/Dankort, MasterCard, American Express og VISA Elektron

4.7 Hvis kunden vælger at betale vha. Dankort, VISA/Dankort, MasterCard*, American Express eller VISA Elektron*, bliver pengene først trukket fra kundens konto når varerne afsendes fra Custom Audio Denmark.

*: Ved annullering af ordre ved betaling med MasterCard eller VISA Elektron, tilbagebetales beløbet iflg. gældende regler fra ens egen bank.

§ 5. Varegengivelse på billeder

5.1 Da de aktuelle farver du ser på hjemmesiden afhænger af den skærm du ser varen på samt lysforholdende billederne er taget under, kan vi ikke garantere at varen har præcis den farve du ser på din skærm.

§ 6. Ejendomsret

6.1 Den leverede vare forbliver Custom Audio Denmark 's ejendom, indtil hele købesummen med tillæg af påløbne omkostninger og alle øvrige krav i henhold til forretningsforholdet er betalt af kunden.

§ 7. Levering

7.1 Custom Audio Denmark påbegynder levering på det tidspunkt, som angives i ordrebekræftelsen eller på fakturaen, medmindre andet er aftalt.

7.2 Måtte Custom Audio Denmark af kommercielle, tekniske eller af andre årsager herunder på grund af forsinkelse med tilvejebringelse af ydelser fra andre operatører, skønne det nødvendigt, er Custom Audio Denmark dog berettiget til at udskyde leveringsdatoen.

§ 8. Forsinkelse
8.1 Skyldes forsinkelser ved levering, at Custom Audio Denmark er i en situation som angivet i § 9, udskydes leveringstidspunktet med den tid hindringen varer, idet begge parter dog skal være berettiget til ansvarsfrit at annullere aftalen, når hindringen har varet i mere end 30 dage. Nærværende bestemmelse finder anvendelse, uanset om årsagen til forsinkelsen indtræffer før eller efter udløb af den aftalte leveringstid.

8.2 Custom Audio Denmark skal i ovennævnte tilfælde hurtigst muligt meddele kunden ændringer i leveringstiden.

8.3 Custom Audio Denmark er ikke erstatningsansvarlig for hverken direkte eller indirekte tab, følgetab, avancetab o.l., som måtte indtræde som følge af forsinkelse.
Et evt. erstatningskrav mod Custom Audio Denmark kan ikke overstige 10.000,- DKK pr. skadestilfælde.

§ 9. Risikoens overgang
9.1 Risikoen for den købte vare overgår til kunden, når varen af Custom Audio Denmark 's leverandør er overgivet til kunden, eller når varen er stillet til rådighed for kunden på Custom Audio Denmark’s forretningssted/lager.

9.2 I tilfælde af at Custom Audio Denmark ikke er i stand til at levere på grund af kundens forhold, overgår risikoen for varen tillige til kunden, når underretning om det nævnte forhold er tilgået Custom Audio Denmark og varen er sat til kundens disposition.

§ 10. Force majeure
10.1 Custom Audio Denmark hæfter ikke for manglende opfyldelse af Custom Audio Denmark’s forpligtelser, som skyldes force majeure, herunder krig, optøjer, borgerlige uroligheder, regeringsindgreb eller indgreb af lokale myndigheder, strejke, blokade eller lockout, eksport- eller importforbud, naturkatastrofer eller dårlige vejrforhold, brand, mangel på arbejdskraft eller energiforsyning eller nogen årsag i øvrigt som ligger udenfor Custom Audio Denmark's kontrol og, som er egnet til at hindre Custom Audio Denmark i opfyldelsen.

10.2 Ovennævnte force majeure klausul er gældende, hvad enten opfyldelseshindringerne rammer Custom Audio Denmark selv eller en af Custom Audio Denmark valgt underleverandør eller transportør.

§ 11. Mangler og reklamation
11.1 Ved levering skal kunden straks - og inden ibrugtagning - foretage en sådan kvalitativ og kvantitativ undersøgelse af det solgte, som ordentlig forretningsbrug kræver.

11.2 Hvis kunden vil påberåbe sig en kvalitativ eller kvantitativ mangel, skal kunden indenfor rimelig tid give Custom Audio Denmark meddelelse herom.


11.3 Skulle de leverede varer vise sig at være behæftet med mangler, for hvilke Custom Audio Denmark er ansvarlig, påtager Custom Audio Denmark sig alene og efter eget valg, enten at foretage justering, reparation eller omlevering inden for en rimelig frist eller at give et forholdsmæssigt afslag i købesummen.

11.4 Custom Audio Denmark er ikke erstatningsansvarlig for hverken direkte eller indirekte tab, følgetab, avancetab o.l., som måtte indtræde som følge af en mangelfuld levering. Et evt. erstatningskrav mod Custom Audio Denmark kan ikke overstige 10.000,- DKK pr. skadestilfælde.

11.5 Det påhviler kunden straks ved modtagelsen, skriftligt at gøre eventuelle reklamationer vedrørende transportskade gældende overfor transportøren og såfremt skaden ikke kunne konstateres ved modtagelsen, da snarest og senest 14 dage herefter.

11.6 Ifølge et EU-direktiv har kunden fra og med 1. januar 2002 to års reklamationsret på produkter, som købes hos Custom Audio Denmark.

§ 12. Annullering og ændring af ordre
12.1 Kundens annullering eller ændring af ordren, herunder ændring af specifikation, mængde og leveringstidspunkt, skal aftales skriftligt pr. mail eller mundligt pr. telefon.

12.2 De med annulleringen eller ændringen forbundne omkostninger, dækkes fuldt ud af kunden.

§ 13. Fortrydelsesret

13.1 Ved køb på www.customaudio.dk og i vores butikker har kunden altid fortrydelsesret i 30 dage efter modtagelse af varerne.

13.2 I det omfang kunden returnerer varen som følge af fortrydelsesretten, afholder kunden samtlige omkostninger i forbindelse med varens returnering, ligesom risikoen for varen forbliver hos kunden, indtil Custom Audio Denmark overfor kunden har bekræftet, at de returnerede varer er modtaget i mangelfri stand.

13.3 Varer med tilbehør skal tilbageleveres i væsentlig samme stand og mængde, som de blev leveret. Varerne og tilbehøret skal være ubrugte, i mangelfri stand, i original præsentabel emballage og smudsfri.

13.4 Custom Audio Denmark refunderer kunden den fulde købesum, forudsat fristen for at fortryde er overholdt og forudsat varerne og tilbehøret er retureneret i væsentlig samme stand og mængde.

§ 14. Garanti

14.1 Custom Audio Denmark yder ikke selvstændig garanti på vareleverancer og en i købsaftalen eller på anden måde tilsagt producentgaranti for en vare er alene at betragte som en videregivelse af producentgarantien, således at der ikke overfor Custom Audio Denmark kan rejses krav i henhold til den pågældende garantierklæring.

14.2 Garantien er kun gældende, såfremt garantierklæringens betingelser er opfyldt og brugs-, monterings- og benyttelsesanvisninger er blevet fulgt.

§ 15. Produktansvar
15.1 I det omfang intet andet følger af ufravigelige bestemmelser, gælder følgende vedrørende Custom Audio Denmark ´s produktansvar:

 

15.2 Custom Audio Denmark er kun ansvarlig for personskade, hvis det bevises, at skaden skyldes fejl eller forsømmelser begået af Custom Audio Denmark eller andre, som han har ansvaret for.

15.3 Custom Audio Denmark er ikke ansvarlig for skade på fast ejendom eller løsøre, som måtte indtræde, medens det solgte er i kundens besiddelse. Custom Audio Denmark er heller ikke ansvarlig for skader på produkter, der er fremstillet af kunden, eller på produkter, hvori disse indgår. I øvrigt er Custom Audio Denmark ansvarlig for skader på fast ejendom og løsøre på samme betingelser som for personskade.


15.4 Custom Audio Denmark er ikke ansvarlig for driftstab, tabt arbejdsfortjeneste eller andet indirekte tab.


15.5 I den udstrækning, Custom Audio Denmark måtte blive pålagt produktansvar overfor tredjemand, er kunden forpligtet til at holde Custom Audio Denmark skadesløs i samme omfang, som Custom Audio Denmark's ansvar er begrænset efter de 3 foranstående punkter.


15.6 Disse begrænsninger i Custom Audio Denmark´s ansvar gælder ikke, hvis han har gjort sig skyldig i grov uagtsomhed.

15.7 Hvis tredjemand fremsætter krav mod en af parterne om erstatningsansvar i henhold til ovennævnte punkt, skal denne part straks underrette den anden herom.

15.8 Custom Audio Denmark er kun selvstændig erstatningsansvarlig for produktskade, som forvoldes på andre ting hvis det dokumenteres, at den indtrufne skade beror på defekt i varen, hidrørende fra fejl begået af Custom Audio Denmark. Custom Audio Denmark 's selvstændige ansvar for skader på ting kan aldrig overstige kr. 10.000,00 Custom Audio Denmark hæfter alene for culpa ansvar i 3 år efter den dag, skadelidte har fået eller burde have fået kendskab til skaden og defekten.

15.9 Custom Audio Denmark og kunden er gensidig forpligtet til at lade sig sagsøge ved den domstol eller voldgiftsret, som behandler erstatningskrav, der er blevet rejst mod en af dem på grund af en skade, som påstås forårsaget af det solgte.

15.10 Custom Audio Denmark kan ikke stilles til ansvar for skade forvoldt af 3. mand, hendelige uheld, nedfaldne genstande og lignende skade på biler m.m. parkeret ved eller i virksomheden hverken som gæst eller i forbindelse med arbejde på det beskadigede køretøj.

§ 16. Sikkerhed
16.1 Handel på Internet er en ny og anderledes måde at handle på. Hvis du ikke tidligere har købt varer på nettet, så kan du måske være lidt utryg overfor, hvad der sker med dit kortnummer, når du sender det ud på nettet. Custom Audio Denmark bruger en såkaldt SSL forbindelse (krypteret) til at overføre dit kortnummer. Det betyder, at du kan være sikker på, at der ikke er andre, der får fat i dit kortnummer.

16.2 På www.customaudio.dk løber du ingen risiko ved at benytte dit Dankort, Visa/Dankort, Danske Netbank eller de andre betalingsmuligheder vi tilbyder, da vi bruger en såkaldt SSL forbindelse til at sikre, at der ikke er andre der "lytter" med, når dit kortnummer eller andre data overføres til Custom Audio Denmark, da overførslen sker med krypterede data. Desuden har Custom Audio Denmark en indløsningsaftale med PBS, som stiller meget høje krav til sikkerheden på vores hjemmeside.
Under indtastningen af navn, adresse og andre leveringsoplysninger er forbindelsen dog ikke krypteret.

16.3 De registrerede oplysninger opbevares i 5 år, idet bogføringsloven stiller krav om opbevaring af regnskabsmateriale i denne periode. Personhenførbare oplysninger opbevares ikke krypteret.
Når du køber varer på
www.customaudio.dk skal du kun indtaste dit kortnummer og udløbsdato, ikke din pinkode. Det gør det meget let og sikkert for dig, der handler på vores hjemmeside.

§ 17. Fortrolighed og registrering
17.1 Vi hos Custom Audio Denmark mener, at det skal være så sikkert og anonymt at bevæge sig rundt på vores sider - derfor registrerer vi ikke vores besøgende som individer - vi bruger din færden på siderne til at gøre dem bedre. Det er først i forbindelse med eventuelle køb, at vi registrerer; Navn, adresse, postnummer, by, telefonnumre, e-mail adresse, leveringsadresse, købte varer og betalingsmetode - vi registrerer IKKE kortnummer eller andre betalingsoplysninger. Oplysningerne bruges til at lave relations undersøgelser af vores website - oplysningerne gemmes i 5 år. Alle data, der bliver gemt, beskyttes mod hackerangreb og andre tilfælde af misbrug.

17.2 I forbindelse med registrering i vores nyhedsdatabase, gemmer vi kun e-mail adresser, registrerede grupper og tilsendte nyhedsbreve - oplysningerne gemmes indtil brugeren sletter sig selv af nyhedsgrupperne.

17.3 Alle oplysninger, der bliver indsamlet i forbindelse med handel eller tilmelding til vores nyhedsbreve, opbevares fortroligt og videregives ikke til tredje mand.

§ 18. Cookies
18.1 Session cookies er nødvendige for at holde en forbindelse mellem din computer og en hjemmeside/applikation kørende. Det er fx tilfældet med kundecenteret og indkøbskurven, som du ikke kan bruge, hvis du har slået cookies fra i din browser. Session cookies slettes igen, når du lukker din browser.

18.2 Persistent cookies bliver lagret på din computer til at huske et valg, du har foretaget. Der benyttes kun persisten cookies til at huske favorit listen.